1. Vurderingsprisen
er den forventede hammerslagspris.
Afhængigt af interessen for
den pågældende vare kan
den endelige hammerslagspris blive
højere eller lavere.
Købesummen er hammerslagsprisen
med tillæg af 25% i auktionsomkostninger.
Der kan betales med kontanter eller
checks.
2. De genstande,
der sælges, modtages af den
højestbydende i den stand,
hvori de forefindes ved hammerslaget,
og henligger fra den tid for købers
regning og risiko i enhver henseende.
Katalogisering er foretaget efter
bedste overbevisning.
Der tages forbehold for forkert vægt-,
mål-, navne- og alderangivelse.
3. Tvist om højeste
bud afgøres ved nyt opråb.
Mindste bud og overbuds størrelse
beror på auktionarius.
4. Den, der køber
til en anden, hæfter som selvskyldnerkauktionist.
Køber flere i forening, hæfter
de solidarisk. De der indestår
for andre, hæfter som selvskyldnerkauktionister.
5. Enhver bydende
er pligtig til på anfordring
under eller efter auktionen at betale
kontant, stille den sikkerhed, der
forlanges, eller udlevere de købte
effekter. I sidste tilfælde
er den bydende pligtig til at tilsvare
det ved nyt bortsalg ved auktion fremkomne
tab, uden at have adgang til det mulige
overskud.
Køberen erholder ikke i noget
tilfælde ejendomsretten over
effekterne inden købesummen
er betalt.
6. Udebliver betalingen
over den aftalte tid, er køberen
pligtig at betale rente på 2%
pr. måned fra auktionsdagen,
at godtgøre samtlige inkassoomkostninger
samt for budsum med tillæg af
renter og omkostninger at være
underkastet udpantning efter reglerne
i lov om rettens pleje.
7. Samtlige effekter
bortsælges helt uden ansvar
for den tilsynsførende auktionsleder,
der udelukkende er til stede for at
tilse, at auktionen gennemføres
i overensstemmelse med gældende
lov om afholdelse af offentlig auktion.
8. Kunstnerafgift
til Copy-Dan CD. Ifølge ophavsretlovens
§ 25a skal der opkræves
5% i følgeretsvederlag kunstnerafgift
af hammerslagsprisen med tillæg
af auktionsomkostninger på 20%,
på værker af alle nyere
danske og visse udenlandske kunstnere.
Disse værker er mærket
CD for Copy-Dan udfor katalognummeret.
Følgerretsvederlaget opkræves
af Odense Auktionerne på vegne
af kunstnerens organisation Copy-Dan
afgift, såfremt det enkelte
kunstværk koster under 1670
kr. i hammerslagspris. |